Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/320

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Fru Ragna paa Oprestad paa Jæderen[1], Ridderenken Fru Magnhild Ketilsdatter, hørte til i Fylket. Den sidste Stormand i Ryfylke har været Hr. Olaf Nilssøn til Tolga, som dræbtes i Bergen 1455. Hans Familie forlod Norge efter hans Død.

Valdres synes efter Kirkernes Antal at dømme at have været forholdsviis meget godt befolket, og den archæologiske Forskning skal ogsaa vise, at dette Landskab hører til de tidligst opdyrkede i det indre Norge. Meget tyder ogsaa paa, at der endnu langt ned i Middelalderen har levet ikke faa Mennesker i visse af Landskabets Fjeldegne, der nu alene benyttes til Sæterdrift[2]. Der gaves i Valdres i Middelalderen ogsaa fornemmere Familier, navnlig paa Gaardene Kviden (Erling, Hertug Skules Morfader, der maaskee var Lendermand) og Leirhol. Hallingdals Befolkning har neppe heller været ganske ringe.

Det interessante Spørgsmaal, hvor stor Folkemængden i Stavanger Stift har været i Middelalderen, staar det ikke i min Magt at besvare. Man har forsøgt at benytte de levnede Efterretninger om Beløbet af Romskatten eller Peterspengene som Grundlag for en Beregning af Folkemængden[3]. Efter min Overbevisning bygger man dog her paa Sand.

Som bekjendt hedder det i Loven, at Romskatten i Norge skulde svares med „en talt Penning aarlig af hver Mand og Kvinde, som eiede en Værdi af tre Mark Penge“. Men det vil indsees, at denne Vurdering af Formuesfor-

  1. D. N. II No. 109.
  2. Adskilligt herom i Herman Ruges Valdresia reserata (trykt i Budstikken III).
  3. J. E. Sars: „Til Oplysning om Folkemængdens Bevægelse i Norge fra det 13–17 Aarhundrede“ i Norsk historisk Tidsskrift 2 R. III 281–387.