Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/319

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Finnø hørte allerede i Olaf den helliges Tid en Lendermand hjemme, og i en senere Tid finde vi her Herresædet Hestby, hvor Lendermanden Baard boede i Haakon Haakonssøns Tid og derefter den fornemme Familie, der uddøde med Drottseten Øgmund Finnssøn 1388. Paa Tolga („Gaute-Tolga“) have vi en Æt, der endog besvogredes med Kongehuset og med en Gren af det danske Kongehuus (Greven af Halland). Paa Eidsa have vi omkring 1300 en Ridderslægt, og paa Byre var der omtrent samtidig fornemme Beboere. Paa Fastlandet har man Randaberg lige ved Stavanger, hvor Lendermanden Jon, Erling Skakkes Svigersøn og falden med ham 1179, hørte hjemme. Min Formodning om, at Dronning Margretes Gods i Ryfylke var nedarvet fra ham, har jeg andensteds fremsat[1]. Endvidere har aabenbart Heimnes i Jelse været en Herregaard. Her boede i anden Halvdeel af trettende Aarhundrede Arnbjørn, rimeligviis en Ætling af den i Inges Saga forekommende Thorstein af Heimnes. Arnbjørn tør endog have været Lendermand, da han udbad sig en Aartid i Stavanger Domkirke som „Høvdingers“[2]. Paa Harde i Sandeid boede Ridderen Hr. Harald, som 1288 dræbte Baronen Hr. Gaute i Stavanger. Lendermanden Hr. Sæbjørn Helgessøn i Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede hørte ogsaa hjemme i Ryfylke, uden at hans Hjemstavn bestemt kan paavises. Ogsaa flere andre Personer af fornem Familie, f. Eks.

  1. Norsk hist. Tidsskr. 3 R. IV 210–211. Man seer, at Hertuginde Ingeborg, Haakon V’s Datter, som Enke har havt Besiddelser i Ryfylke, hvilke 1340 bestyredes af Hr. Finn Øgmundssøn (D. N. VIII No. 132). Dette har da været en Deel af Dronning Margretes Arvegods, som Ingeborg har faaet efter sin Fader.
  2. D. N. V No. 16.