søgelse, om de havde de formelle Betingelser for Ordination (ægte Fødsel o.s.v.), er uvist. Derimod have vi et Vidnesbyrd om, at en Mand, hvem Paven gav Slidre Kirke, er 1264 bleven i Rom examineret i boglig Kundskab og befunden in literatura competenter idoneus[1].
Af og til møder man i Stiftet Mænd med Magistertitel, altsaa et Vidnesbyrd om Studier ved fremmede Universiteter. For at fremme Besøg ved disse bestemte Conciliet i Bergen 1435, at den halve Bondelod, altsaa en Ottendedeel af Tienden, kunde anvendes til Stipendier for disse Studerende[2]. Men fra Stavanger Stift synes i de paafølgende sidste Menneskealdre før Reformationen, i ethvert Fald efter de Matrikler over Studerende, som hidtil kjendes, kun yderst faa at have søgt Universiteterne, færre end fra Hamars Stift.
I 1522 omtales en Hr. Nils Erikssøn som Skolemester i Stavanger, og man seer, at Skolen maa have besiddet eget Jordegods, da der er Spørgsmaal om dens Deel i Gaarden Kolnes[3].
Latinskolernes Tilstand var neppe synderlig god i den sidste Tid før Reformationen. Erkebiskop Olaf synes at have tænkt paa en Gjenoplivelse af Skolerne; thi nogle Notitser, der visselig maa hidrøre fra ham[4], pege i denne Retning.
- ↑ D. N. VI. No. 32. Matthæus Parisiensis omtaler i sin berømte Krønike engelske Geistlige, som ere blevne prøvede i Rom. Dette var i den bedre Tid; senere var der vistnok ved Curien alene Spørgsmaal om Pengene. Se ogsaa Registret til D. N. VII: „Examen“.
- ↑ D. N. V. pag. 472.
- ↑ D. N. IV. No. 1081–82.
- ↑ D. N. X. pag. 628, 632, hvor jeg ikke kan tiltræde Udgivernes Mening om Notitsernes Udspring. Cfr. Kirkehist. Samll. 3 R. I. 517.
