eller Steine, der en enkelt Gang kaldes Magister; han sees at have været en ivrig Tilhænger af Biskop Arne under dennes Strid med Kannikerne. I Laurentius’s Saga kaldes Skoledisciplene i Nidaros i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede „Skoleklerke“ (sammenlign Udtrykkene Peblinger og Skoledegne efter Reformationen), og det er ikke tvivlsomt, at de fleste af dem have været voxne Karle, stundom vel endog indviede til en af de laveste geistlige Grader og altsaa virkelige Klerke.
Der haves nogle Breve, der udentvivl angaa Disciple, der have mod Vederlag nydt Kost og havt Bolig i Bispegaarden. Saaledes betinger sig i 1315 en Salmund Styrmessøn „Klerk“ Ophold paa Bispens Bekostning i 24 Maaneder mod at afstaa to Maanedsmatsbol i Søndfjord; han forbeholdt sig derhos sex Alen Klæde. Da nu den samme Salmund Styrmessøn siden gjenfindes 1345 som Kannik og 1347 som Chorsbrødrenes Raadsmand, har han visselig paa denne Maade tilkjøbt sig Ophold under sin Skolegang[1]. Et lignende Tilfælde var det, at i 1447 en Lagrettesmand afstaar Biskop Gunnar og hans Arvinger (altsaa som privat Eiendom) Gaarden Kvelland i Sjernerø som „Forlagsøre“ for sin Søn, der i tre Aar har havt Ophold hos Bispen[2]. Endnu Biskop Hoskold anfører, at han „uden Forlegging“ har givet et ungt Menneske Ophold i tre Aar[3].
I 1320 omtale Kannikerne nogle Presteemner som „examinerede“ af dem, men om her skal tænktes paa en Examen i vor Tids Betydning eller alene paa en Under-
