dem, naar han gav dem Beskikkelsesbrev[1]. Man har endnu bevaret adskillige Kvitteringer fra Biskopperne for aflagt Regnskab, i Regelen for flere Aar ad Gangen[2].
Dette maa formodes at være stiftet ved eller kort efter den norske Kirkes gjennemgribende Organisation af 1152. I det bekjendte Stridsskrift fra Kong Sverres Tid, der kaldes en Tale mod Biskopperne, hedder det ogsaa udtrykkeligt, at „da Pallium kom til Norge, bleve Proventer (ɔ: Præbender) oprettede ved Bispestolene og Chorsbrødre indsatte“. Naar det af Erkebiskop Erik indberettes til Paven, at hans Eftermand er valgt af clerus et populus[3], maa her ved clerus forstaaes Capitlet, hvis Valg endnu efter gammel Sædvane er vedtaget af Menigheden (populus). Ganske paa samme Maade hedder det nemlig, at den bergenske Biskop Haavard (1217) var bleven valgt af clerus et populus[4]; men i senere Tider er denne Menighedens Tilslutning vistnok ikke ænset.
I 1236 finde vi, at Capitlet har bekræftet en Overeenskomst mellem Biskop Askel og hans Metropolitan[5]. I denne sin ældre Periode har det havt en Archidiaconus, og i denne Egenskab nævnes en Andres ca. 1275. Derefter forsvinder Archidiaconatet ligetil Begyndelsen af sextende Aarhundrede. Andre Dignitærer i Capitlet kjendes ikke. Hvor stort Kannikernes Antal har været, kan ikke siges.
