djærve Tjener Stig Bagge, der maa have været den lille bergenske Trops Anfører, blev slagen, og „nu“ (paa den Tid Brevet skrives) „ligge Kong Christierns Folk i Stavanger og tinge med Bønderne“. Esge frygter stærkt for, at Biskop Hoskold „har glemt sin Troskabsed“. I Bergen har Esge ikke Folk at sende bort fra Slottet og beder derfor om Undsætning[1]. En ivrig Tilhænger havde Kong Christierns Parti dengang i en Mikkel Jude, som Aaret i Forveien af Frederik I var bleven forlenet med det kgl. Capel paa Avaldsnes. Han skrev Palmesøndag 1532 et alvorligt Brev til Biskop Hoskold og formanede ham til at vise sig som Christierns tro Tjener, ligesom Erkebispen forlangte Bistand med Skib og Folk o. s. v.[2].
Paa hvilken Maade den sandsynligviis ikke betydelige Trop af Christiern II’s Folk, der gjæstede disse Egne er bleven fordreven eller fangen, vides neppe, men dengang man ud paa Sommeren fra Bergen lod udgaa en Expedition mod Erkebispen iThrondhjem, forlangtes paany Hjelp af Stavangers Biskop, og som sædvanligt blev den afslaaet. Det var da ogsaa naturligt, at det lidet kunde tiltale Hoskold at yde Bidrag til Erkebispens Ydmygelse. Hans Brev til Esge Bilde i denne Anledning (6 Juli 1532) er characteristisk og maler os hans fortvivlede Situation: „Den ene Del (Christiern II’s Parti) vil tvinge os at feide med Eder, vor egen Grande og Venner. Og fra den anden Side vil man tvinge os til at kjæmpe til vor egen Erkebiskops og indenlandske Mænds Meen, som os ikke ærligt er at gjøre, uden Hans Naades (Frederik I’s) Brev eller Befaling, som om vi vare noget til Magt
