om den Skjæbne, som er overgaaet Bergens Domkirke og fremhæver Nødvendigheden af selv gjennem store Opofrelser at redde sig for Kjætteriet ved Tilslutning til Christiern II. Hoskold har sikkert deelt disse Anskuelser, men var ude af Stand til at foretage Noget.
I Slutningen af samme Aar 1531 kom saa Christierns bekjendte Angreb fra Holland af. Vi ville see, at Stavanger Stift, skjønt fjernt fra Begivenhedernes Hovedskueplads, ingenlunde blev uberørt af disse. Christierns store Flaade splittedes ad i de voldsomme Høststorme i Slutningen af October og Begyndelsen af November, og flere Skibe forliste paa forskjellige Kanter, bl. a. under Jæderen og Lister. Et Skib toges i Karmsund og bragtes til Bergen med „Knegte, Drenge og – Kvinder“, men hedder det videre i Vincents Lunges Beretning fra Bergen 1 Decbr., „nu er derpaa denne Side Lindesnæs ingen Skibe, Intet have de heller her under Landet røvet eller taget“[1]. Siden ud paa Vinteren sendte Kong Christiern, der var landet ved Hesnes i Østre-Agder og siden havde Hovedkvarteer i Oslo, sin tidligere nævnte Tjener Jørgen Hansen til Nederlandene, men man ventede paa Vestlandet, at denne paa Veien vilde angribe Stavanger og Bergen med 200 Mand[2]. Virkelig skede der ogsaa Angreb af Christierns Folk paa Stavanger Stift, uden at dog Jørgen Hansen kan antages at have havt noget dermed at gjøre. Esge Bilde skrev 20 Febr. 1532 til Kong Frederik, at han for nogen Tid siden har sendt 40 Mand med 2 Jagter til Lister for at værge Landet, ligesom han ved Thord Rod har anmodet Biskoppen af Stavanger om Bistand, men ikke faaet den. Saa kom imidlertid Kong Christierns Folk til Lister. Fogden der samt Esges
