Han vilde, sagde han, ikke „give sine Præster til Skofting og miste sin egen Indtægt“. Dog sender han Esge med Thord Rod en liden Sum Penge til Hjelp. Samtidig var han ogsaa kommet i Strid med Hr. Mogens Gyldenstjerne paa Akershuus, uden at man kjender Foranledningen dertil[1].
Om Sommeren 1531 var Hoskold tilstede ved en dansk-norsk Herredag i Kjøbenhavn. Et udførligt Brev fra ham til Erkebiskop Olaf, der som sædvanlig udeblev, er af stor Interesse. Han glæder sig ved, at det danske Rigsraad ikke har noget tilovers for Lutheranismen, der desværre har grebet om sig blandt Borgerne og forvoldt megen Splid mellem Ægtefolk, fordi „Dannekvinder gjerne ville holde deres rette Tro“. Han haaber, at Alt snart skal vende tilbage til det Gamle, og sender Erkebispen nogle smaa Bøger, som er udgaaede imod Hans Tausen. Men Vincents Lunge har atter været ude og trængt farligt ind paa Hoskold for at faa Utstein Kloster i sin Vold, men forgjæves, hvorfor de skiltes uforligte[2].
Imidlertid vare Christiern II’s mangeaarige Planer til at gjenvinde sine Riger i Færd med at gaa over til Handling. Den landflygtige Konge var efter en Kirkebod igjen forsonet med den catholske Kirke og skulde nu forsøge at hæve sig ved Prælaternes og Reactionens Hjelp. Hans gamle Tjener Gustav Trolle var i Bevægelse som hans Agent og kom, som bekjendt, hemmelig til Erkebiskop Olaf i Throndhjem i Sommeren 1531. Herfra skriver han til de norske Biskopper, og tilfældigviis er Brevet til Hoskold det eneste bevarede[3]. Det minder
