verne, Hr. Thorkel (altsaa en Præst) bort med Vaaben og værge fra Thinget[1]. Dette bevirkede da, at Befalingsmanden i Bergen, Christiern II’s noksom bekjendte, dygtige, men brutale Tjener, Jørgen Hansen fra Ribe, kom personlig til Egnen 1519. Han forstod ikke Spøg. Bøndernes allerede før haarde Skatter forøgedes yderligere ved Tillæg af Sagefald[2]. Vi have allerede seet, at Jon Eilifssøn „af Ryfylke“, den forrige Biskops Søn, aflivedes i Bergen 1519[3]. Et Par Aar senere blev en anden Mand af Væbnerklassen i Stavanger Stift ligeledes henrettet. Denne Mand var Orm Erikssøn, hvis Familie senere hørte hjemme paa Vatne (Stordøen), men som dengang aabenbart havde Bolig i Stavanger og synes at have havt en offentlig Stilling der i Byen. I 1518 og 1519 findes Orm af og til at have sendt Gaver til Bergens Kongsgaard, og i 1520 betalte han personlig sin Skat i Bergen, hvilken udgjorde den for den Tid ikke lille Sum 83 Lod Sølv, der, som han med Ed forsikrede, udgjorde „tiende Penge af alt hans Gods, løst og fast, Intet undtaget“. Samtidig erlagde han i Accise af Stavanger 6 Mark; 2 Mark fik han tilbage „til Byens Bedste“; dette viser, at han har havt med Byens Anliggender at gjøre som Foged, Raadmand ell. lign. Men i det følgende Aar 1521 blev han greben og hans Gods confiskeret, saaledes at hans Hustru dog beholdt det halve (som sin Boeslod). Ved Paagribelsen blev hans Ske, Indsegl og Daggert og
- ↑ Allen, de tre nord. Rigers Hist. III,1 127.
- ↑ Regnskaber &c. Udg. af Huitfeldt-Kaas II 261–488, hvor man vil finde de fleste skatteydende Bønder nævnte.
- ↑ Man seer, at en Jon Elofsen (vist samme Mand) har skrevet et Brev til Kongen om Urolighederne, hvortil jeg ikke har Adgang. Allen, de tre nord. Rigers Hist. III,1 378. Jon er ogsaa den samme vir nobilis, som 1515 stod paa Abbedens Side mod Bispen. D. N. VII No. 326.
