Strid om en ham tilhørende Gaard og har besiddet privat Formue, da han som Biskop af eget Gods oprettede to nye Præbender i Domkirken, hvilket 1320 bekræftedes af Erkebiskop Eilif[1]. Han sees ogsaa at have kunnet skjænke sine Kanniker et Skib[2]. Tænkeligt kunde det være, at han har været Broder til Capelmagisteren i Bergen Finn Haldorssøn og dennes sikre Broder, Kanniken i samme By, Jon Haldorssøn.
Haakon synes at have indtaget en ret anseet Stilling mellem sin Samtids Prælater. Han deeltog 1319 i det store Rigsmøde i Oslo og Forhandlingerne med Sverige, og det har været formodet, at han var en af de beskikkede Tilsynsmænd ved Rigskassens Forvaltning, og han var ved Siden af Erkebispen den af Norges Biskopper, hvem det tilkom i visse Tilfælder at bansætte de Svenske[3]. I 1320 deeltog han i det store Biskopsmøde i Bergen.
Den 5 April 1322 var Bispestolen ledig efter Haakons Død, og 30 Mai anmodede Kapitlet Biskop Audfinn af Bergen om velvillig at ordinere tre Prester til Stavangers Domkirke[4].
Hans Regjering blev kort. Han efterfulgtes af Erik II (1322–1342), der sandsynligviis er den samme som den Erik Ogmundssøn, der i Aarene 1311–1321 jevnlig forekommer som Kannik i Stavanger. Han er fornemmelig bekjendt ved sin lange Strid med sin Navne, Abbed
