Erik af Utstein. Til sin Nabobiskop, den dygtige og anseede Haakon af Bergen, stod han i et godt Forhold, hvilket sees af dennes indholdsrige Breve[1].
Efter Erik kommer Guttorm Paalssøn (1343–1350). Han har vistnok hørt hjemme i Hamars Stift og rimeligviis hørt til en mere anseet Familie. Man finder ham 1324 som Kannik i Hamar[2], hvor han havde et Herberge, som han siden overlod en Collega[3]. I 1330 var han bleven Provst ved Apostelkirken i Bergen og blev 1337 tillige Fehirde sammesteds, hvilken Stilling han dog et Par Aar efter kom til at nedlægge. Som andre Capelmagistre i den Tid havde han ikke undgaaet de sædvanlige Sammenstød med Bergens Biskop. Ved Eriks Død opnaaede han Stavangers Bispestol paa en Tid, da der just samtidig var indtruffet usædvanlig mange Biskopsskifter, hvorfor hele sex Biskopper synes at være ordinerede paa een Gang 1343, og det som Munch[4] har formodet i Konghelle eller et andet Sted paa Østlandet. Mellem de øvrige nye Biskopper var en Kannik af Stavangers Kapitel, Orm Aslakssøn, der fik Hole Bispestol. Det forekommer mig at være ret rimeligt, naar jeg formoder, at denne Orm først har været valgt af sine Medbrødre til Stavangers Bispestol, at Guttorm er bleven fremdragen af Kongen eller Erkebiskoppen, og at Orm saa er bleven affunden med Hole. Det er nemlig lidet rimeligt, at Erkebiskoppen og Capitlet i Nidaros, der
- ↑ Se navnlig Dipl. Norv. IX No. 118, 133.
- ↑ Schønings (haandskrevne) Reise i Norge efter et formodentlig tabt Brev.
- ↑ D. N. I No. 242. Om hans vedblivende Forbindelse med Hamar vidne D. N. I No. 237 og XI No. 34.
- ↑ N. F. H. Unionsp. I 235–236. De sex Bisper, der ordineredes, opregnes i Isl. Annaler p. 210.
