Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/227

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Som første Biskop i Stavanger anføres Reinhald. Hans Forhandlinger med Sigurd Jorsalfarer i Anledning af dennes andet Giftermaal og hans Henrettelse i Bergen under Harald Gille ere noksom bekjendte fra Sagaerne. Reinhald var en af de mange Englændere, som dengang og længe efter forekomme blandt vor Geistlighed. Hans første Bestræbelse maa have været at tilveiebringe et catholsk Stifts første Betingelse, en Domkirke, og at denne kom til (foruden til Treenigheden) ogsaa at indvies til en engelsk Helgen, St. Svithun (i sin Tid, 837–62, Biskop af Winchester), er vistnok foranlediget ved Reinhalds engelske Herkomst. Denne Biskop tør ogsaa formodes selv at have været fra Winchesters Stift. At den begyndte Kirkebygning og overhoved den hele Grundlæggelse af et nyt Stift har været forbundet med store Bekostninger, følger af sig selv, og Sagaens Beretning om, at Biskoppen benyttede sig af Omstændighederne for at opnaa Gaver til Bispesædet af Kong Sigurd, gjør derfor Indtryk af Troværdighed.

En eiendommelig Opfatning af Stavanger Stifts Tilblivelse vil man finde i den aandrige danske Historiker A. D. Jørgensens Skrift: „De nordiske Kirkers Grundlæggelse og første Udvikling“. Forfatteren mener, at der allerede meget tidlig har existeret et sydvestligt Bispesæde paa Moster, hvor Olaf Tryggvasøn i sin Tid var stegen i Land og havde ladet bygge den første norske Kirke, efter Jørgensens Formodning en Trefoldighedskirke. Her tænker han sig særlig to Biskopper Meinhard paa Harald Haardraades Tid og Sigurd efter denne Konges Død. „Mosters Bispedømme“ skulde have været en Datter af Winchester, hvor Olaf Tryggvasøn skal have opholdt sig nogen Tid, og hvorfra senere Sigurd Jorsalfarer, under sit Ophold i England paa Veien til det hellige Land,