skulde have faaet engelske Klerke til det af ham oprettede nye Bispesæde i Stavanger. Denne i ethvert Fald ubevislige Hypothese lader jeg staa ved sit Værd[1].
Reinhalds Eftermand var Jon Birgerssøn, der 1152 blev Norges første Erkebiskop[2]. Han efterfulgtes i Stavanger af en Peter, om hvem forøvrigt Intet vides. Fra nu af var Stiftet, der tidligere havde hørt under Erkebiskoppen af Lund i Danmark, en Deel af den nye selvstændige norske Kirkeprovinds under Nidaros Domkirkes Overhøihed. Biskopperne havde fyrstelig Rang og kunde omgive sig med en Hird.
Peters Eftermand Aamunde kjendes heller ikke nærmere. I 1171 nævnes han som forhenværende Biskop[3] og tillige paa en saadan Maade, at man maa formode, at han efter Resignationen er bleven Forstander for et Kloster, hvorom senere paa et andet Sted.
Senest 1171 var den navnkundige Erik Ivarssøn Biskop i Stavanger. Han var en Søn af en Islænding Ivar Skrauthanke, der havde kjæmpet paa Magnus Blindes Side i Slaget ved Holmengraa og derefter en Tid havde været Biskop i Nidaros. Selv havde Erik studeret i Paris og var bleven Medlem af det berømte Augustinerconvent i St. Victor sammesteds. Efter al Rimelighed har han været en virksom Mand i Stavanger Stift. Med sikkerhed vide vi, at han under Kampen mellem Magnus Erlingssøn og Sverre ivrig interesserede sig for den førstnævnte, hvem han 1181 fulgte til Bergen med et af ham selv fuldt udrustet Langskib. Erik var en Ven af Erkebiskop Eystein, og denne skal selv have udseet ham til
