givende Evner kunde bringes frem. Urvælgerne var yderlig uskikkede til at vælge en Samling af Repræsentanter, der var dygtige til at udøve den øverste lovgivende Myndighed, men de kunde neppe tage meget feil ved Valget af Valgmænd i sine respektive Distrikter. Deres Valg faldt naturlig paa de forstandigste, mest anseede og kundskabsrigeste Mænd blandt deres Venner og Naboer, og naar Valgmændene kom sammen for at kaare deres Repræsentanter til Stortinget, gjorde de selvfølgelig et bedre Valg, end man kunde gjøre Regning paa under et direkte Valgsystem.
Saaledes opnaaedes, at Norge tidlig i dets konstitutionelle Liv, og i Virkeligheden til den seneste Tid, har havt et Parlament, som i Hæderlighed, Kundskaber og Evner har staaet langt over, hvad de fleste andre Lande kan opvise, selvfølgeligt med tilbørligt Hensyn til Rigeligheden og Beskaffenheden af det Materiale, af hvilket man paa de forskjellige Steder havde at gjøre sit Udvalg.
I denne Forsamling er der holdt Taler og udarbeidet Love, der kunde bringe andre mere storartede og pretentiøse Forsamlinger til at rødme, og dens Kommitteindstillinger indeholde mange Prøver paa politisk Dygtighed.
Det maa her bemærkes, at Beviserne for et indirekte Valgsystems Overlegenhed over et direkte med Hensyn til Repræsentationens Dygtighed, ikke blot er at finde i Norge. Den viser sig ogsaa i de forenede Stater, naar man sammenligner Senatet med Repræsentanternes Hus. Grundlæggerne af den amerikanske Republik var ogsaa opmærksomme paa dets Værd og forsøgte at indføre det ved Præsidentvalget, men her er det mislykket i Anvendelsen.
Præsident-Vælgerne er nu simpelt hen befuldmægtigede, hvis Votum bestemmes af Partipolitik. Systemet
