Hun var i alle Henseender sin Ægtefælle værdig,
var en trofast og kjærlig Hustru, en udmærket Moder for
deres Børn og deltagende og venlig mod alle, med hvem
hun kom i Berørelse. I Spidsen for det store Husvæsen
paa Bogstad, tog hun sig samvittighedsfuldt af alle huslige
Pligter, og stræbede efter fuldt ud at være hvad der
krævedes af en norsk Husmoder, og paa den anden Side
var, naar hun havde at varetage sin Stilling som Hofmesterinde,
hendes Væsen saa fint og stateligt, som om
hun havde tilbragt alle sine Dage ved Hoffet.
Hun eiede en Samling kvindelige Nationaldragter fra mange af Landets Egne og pleiede undertiden at tage dem paa og antage de oprindelige Eierinders Manerer og Tone.
Hun var meget glad i sine smukke Ponyer og kjørte dem, tror jeg, ofte selv. Jeg kan se hende for mig, som hun stod paa Trappen foran Huset paa Bogstad med en Bøtte Salt i Haanden. Denne rystede hun, og Hestene, der var sluppet ud af Stalden, kom efter et kort Galop og Slikkede saltet med stor Begjerlighed.
Jeg vil slutte disse Optegnelser med nogle Bemærkninger om Landets Forfatning og dens Virkninger, som jeg saa dem, eller som de siden har udviklet sig.
I 1814 var Norge i en særegen Stilling. Dets økonomiske Tilstand var langtfra tilfredsstillende, skjønt mindre mislig, end den havde været nogle Aar tidligere. Landet havde været forenet med Danmark og havde siden Revolutionen i 1660 været regjeret efter et faderlig-despotisk System. Det var en Tid paa Mode i Norge at beskylde den danske Regjering for i høi Grad at have undertrykket og mishandlet Landet. Jeg tror, at disse Beskyldninger idethele var ugrundede. Mange Misgreb
