Konge betragtede med mindre venlige Øine, ja i Virkeligheden med ivrigt Ønske om at finde afgjørende Mangler ved den Maade, hvorpaa den arbeidede.
Jeg har hørt Grev Wedel sige, at ved de første Par Budgetter var Overslagene over Indtægter og Udgifter lidet mere end Gisninger. Han var rede til at paatage sig ethvert Ansvar, maaske endog med Fare for at overskride Lovens Grænser, for at naa det efterstræbte Maal – Fædrelandets Vel.
Jeg har allerede nævnt, at Grev Wedel aldrig, i vort intime Samkvem, gjorde sig skyldig i den ringeste Indiscretion. Det vil ikke kunne ansees som nogen Afvigelse fra denne Regel, at han engang, da Kongen var i Christiania, bragte mig en omhyggelig udarbeidet Samling af Instruktioner for hans Søn, Prins Oskars Opdragelse. De var egnede til at gjøre baade Kongens Hoved og Hjerte Ære, og jeg satte mig strax ned for at gjennemgaa dem. Jeg havde været beskjeftiget dermed temmelig længe, da Greven styrtede ind i mit Værelse og forlangte Papirerne tilbage, da Hs. Majestæt havde spurgt efter dem.
Før jeg slutter disse personlige Bemærkninger om Grev Wedel, maa jeg endnu berøre den beundringsværdige Maade, hvorpaa han styrede sin private Økonomi. Denne var en Gang i en meget vanskelig Stilling, især efter at han havde arvet sin Svigerfaders Eiendomme med alle deres Heftelser og overtaget en Del af de Eiendomme, der hørte til det Ankerske Fideikommis, hvori han var interesseret som Cautionist. Han kjempede sig dog gjennem alle disse Vanskeligheder, arbeidede sig op til en sikret økonomisk Stilling og efterlod sine Børn i Overflod.
Før jeg gaar over til andre Emner, vil jeg sige nogle Ord om min kjære Veninde, Grevinde Wedel.
