til en Kurs af 56 for 3 Oh obligationer. Didrich v. Cappelen i Skien, P. A. Heuch i Kragerø og Marcus Pløen havde til sine Tider store Summer hos min Fader, og han havde mange mindre Kreditorer.
I Aarene 1823–24–25 kom der nyt Liv i Handelen, og efter Krisen i 1825 havde mit Hus nye, paa Forskud fra den seneste Tid beroende Fordringer paa Norge, der saaledes blev en Tilvext til det forviklede Mellemværende af tidligere Datum. Dette bragte mig igjen til Norge med min Broder Henry for et Tidsrum af omtrent 3 Maaneder i 1826 og atter i 1828 for nogle Uger. Heri bestaar mit personlige Bekjendtskab med Norge, hvilket jeg erkjender at have forklaret med en Vidløftighed, der smager stærkt af Egoisme. Dog tror jeg, at det meddelte indeholder noget af Interesse; i ethvert Fald var det nødvendigt som en Slags Fortale til hvad der vil komme efter.
Det som jeg nu agter at nedskrive, vil blive af en noget broget Beskaffenhed, da det imellem vil forekomme, at jeg efter at have behandlet et Emne, indtil jeg ikke har mere at sige om det, og er gaaet over til et andet, kan komme paa noget nyt vedkommende det første, hvilket jeg da uden Betænkelighed anfører, om det end kommer paa et Sted, hvor det egentlig ikke hører hjemme. Det er ligesaa langt fra min Hensigt, som det ligger over min Evne, at levere en fuldendt literær Composition.
Jeg gaar nu over til en Fremstilling af Norges økonomiske Stilling paa den Tid, da jeg besøgte Landet. Den kunde neppe have været værre uden i et af Krig herjet Land. En Række af Ulykker havde truffet det. Mange af dets Handelsskibe var høist grusomt og uretmæssigt blevne røvede i 1807. Nogle kjøbtes eller
