Christiania, idet vi besøgte alle mellemliggende Byer. I Christiania opslog jeg mit Hovedkvarter og foretog derfra Reiser, naar Forretningerne krævede det, til Drammen, Moss, Skien, Fredrikstad og Fredrikshald. Jeg kom første Gang til Christiania strax efter den store Ildebrand, som havde herjet Byens Bordtomter og forvandlet dem til en Askehob. Det sagdes, at det Ankerske Fideikommis mistede saameget som 100 Skibsladninger Planker. Dette antager jeg dog maa have været en Overdrivelse.
Jeg forblev denne Gang i Norge til December Maaned og var der det følgende Aar 1820 i et lignende Tidsrum paa omtrent 8 Maaneder. Der var den Gang intet respektabelt Hotel i Christiania. Et der holdtes af Castens, var meget daarligt, og jeg opslog mit Kvarter hos Skipper Schou i – –, hvor jeg traf og boede sammen Mr. Myer Myers, en Amerikaner, som var kommet til Norge i samme Slags Ærinde som jeg, hvilket jeg siden vil komme til at omtale nærmere. Han er endnu ilive.
Paa min Reise i 1820 havde jeg Følge af Mr. J. W. Cowell (nu død), der for 20, 30 Aar siden pleiede at besøge Norge for at fiske.
Af hvad jeg har sagt eller kommer til at sige, maa det ikke sluttes, at der ikke var rige Folk i Norge paa den Tid. Selv i den værste Tid, ved Krigens Slutning og nogle Aar efter, havde min Fader store Beløb af norske Penge i sine Hænder, hvormeget erindrer jeg ikke – maaske fra 50,000–100,000 £. Jeg husker godt, at jeg var hjertelig glad, da det hele var tilbagebetalt, da jeg frygtede, at der kunde opstaa Vanskeligheder, om vi havde beholdt Pengene, og de var blevne fordrede tilbage uden tilstrækkeligt Varsel, hvad der engang hændte med Haagen Mathiesen, der beordrede 10,000 i paa en Gang anbragte i engelske Statspapirer, som han saaledes erholdt
