Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/187

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

maatte vi, for at opnaa Forretninger, give store Forskud, hvis Tilbagebetaling beroede paa Salg af Ladninger, der altfor ofte ikke dækkede dem.

I det hele førtes imidlertid Forretningen med meget Held indtil Krigen med Danmark i 1807. Den levede dog igjen op med den saakaldte Licence-Handel, og efter Fredsslutningen i 1814 blev den atter meget betydelig. Forhøielsen af Trælasttolden i England i 1814 og senere Aar gav den et skjebnesvangert Stød, og jeg kan idethele sige, at fra den Tid, da jeg først begyndte at deltage i Forretningslivet, til jeg endelig drog mig ud af det, var Resultatet af vor hele Drift snarere Tab end Gevinst. Jeg takker Gud, at det ikke, som det let kunde gjort, gik endnu værre.

For at vise, hvor betydelige vore Forretninger var, kan jeg omtale, at vi omkring 1815 i Løbet af 1 Aar betalte mere end 100,000 £ i Told, og at vi paa en Gang var Eiere af Sanne og Soli og af Eidsvold.

I Begyndelsen af Aarhundredet og nogen Tid efter var næsten alle Forretninger med det sydlige Norge i Hænderne paa 4 Huse i London. Disse var Wolff & Dorville, Sewell & Neck, min Fader og Boulton & Baker, Efterfølgere af Collett & Gram.

Nu et Par Ord om mig selv. Jeg blev født i Bromley og efter at være forberedt paa en liden Privatskole, kom jeg til Eton i 1805 og forblev der til 1810. Af græsk og latin, de eneste Lærefag der, lærte jeg lidet, men desto mere Cricket, Boldspil og andre legemlige Idrætter, i hvilke alle jeg opnaaede stor Færdighed. I April 1810 begyndte jeg at arbeide paa min Faders Contor.

Før jeg slutter disse personlige Meddelelser, bør jeg omtale, at jeg i 1821 blev en af Direktørerne for Englands Bank og vedblev som saadan, indtil April Maaned