saavidt jeg ved, at have overdraget Forretningen til sine Sønner, George og Richard. Den sidste traadte snart ud af Firmaet, og den første, min Fader, førte Forretningen alene til omkring 1822, da han overgav den til sine to ældste Sønner, Richard og mig, som under Firmaet G. Norman & Søn (min Fader havde velvillig laant os sit Navn) drev den sammen til 1830.
Tidlig i dette Aar døde min dyrebare og uforglemmelige Fader. Jeg var da ugift, og da Forretningens Udsigter var alt andet end lovende, og jeg desuden eiede en Formue, der var fuldt tilstrækkelig for mine Fornødenheder, trak jeg mig ud af Forretningslivet efter at have sørget for, at min omtalte Broder kom ind i et agtet Firma, D’Hrr Sewell, en ordning som jeg antog vilde være til Fordel for begge Parter.
Vort Huses Forretninger bestod væsentlig i at modtage Tømmer og Planker i Consignation, men leilighedsvis ogsaa i Kjøb for egen Regning, og dette var især Tilfælde med hvad der leveredes fra Hafslund Brug under dets paa hinanden følgende Eiere, Holter, Wessel og Rosenkrantz, med hvem vi havde mange og vigtige og for begge Parter fordelagtige Forretninger. Jeg formoder, at Peder Holter havde den største Formue, som kjendes i Norge i de sidste to hundrede Aar. Han var Eier af Hafslund, Borregaard, Ljan og Gahn. Naar han opholdt sig i Christiania, boede han, saavidt jeg ved, i det store Hus, som jeg erindrer fra 1826 som Hotel du Nord. Jeg eier et Miniaturportræt af Peder Holter, som maa have lignet Originalen meget. Jeg betvivler, at Bernt Anker nogensinde var saa rig, da han med uhyre Eiendomme altid var i Gjeld.
Vort Hus besørgede ogsaa Assurancer, Afskibning af Varer og Modtagelse af Remisser. I mange Tilfælde
