Min Ven Professor Aschehoug, med hvem jeg har havt mange samtaler om Forholdene i Norge i Begyndelsen af dette Aarhundrede, da jeg besøgte Landet, og om de Personer, med hvem jeg der kom i Berørelse, har opfordret mig til at nedskrive et og andet af hvad der har fæstet sig i min Erindring fra den Tid, og jeg har besluttet mig til at gjøre et Forsøg, uden store Forhaabninger om at være istand til at levere noget, der kan være af Interesse for ham eller andre. I ethvert Fald kan jeg ikke gjøre nogen Skade derved, om det end kan hænde, at jeg gjør lidet eller intet Gavn.
Før jeg begynder mit Arbeide, bør jeg imidlertid oplyse, hvem og hvad jeg er. Dette vilde være unødvendigt for 50 Aar tilbage, men nutildags maa mit Navn være saagodtsom glemt i Norge. Jeg nedstammer fra en Kjøbmandsfamilje, som i flere Menneskealdre ikke alene havde betydelige Forbindelser med Norge, men endog sin væsentlige Forretning med dette Land. Forbindelsen existerede i ethvert Fald i min Oldefader, Richard Norman’s Tid. Denne omtales i en londonsk Veiviser fra 1740 som Kjøbmand, boende i Blackfriars og døde omkring 1750. Han efterfulgtes i Forretningen af min Bedstefader, James Norman, som døde i 1787 efter først,
