gyndte med at takke prinsen for den måde, hvorpå man havde modtaget mig i Norge, og for den godhed, som han havde vist ved at skaffe mig alle bekvemmeligheder under rejsen, idet jeg tilføjede, at jeg alene vilde beklage mig over general Staffeldt, der sa længe havde opholdt min rejse, og som derved havde hindret mig fra straks at gøre hans højhed min opvartning, hvilket havde været mig uventet i et land, som jeg regnede for mit fædreland.
Prinsen: „Jeg forsikrer Dem, at dette ophold ikke har fundet sted af nogen anden grund end for at skaffe Dem dere bekvemmeligheder for Deres rejse. Men De har et brev til mig.“
Jeg leverede ham straks brevet. Idet prinsen læste det, sagde han: „Grev von Essen sender mig kongen af Sveriges proklamation. Har De den?“
Jeg: „Jeg har den i en pakke; jeg skal straks lade den bringe hid.“
Prinsen: „Det er det samme. Den bliver for fremtiden unyttig. Hr. greve! jeg har idag erklæret mig for Norges regent, efter folkets ønske og for under den nuværende krisis at kunne holde den almindelige gæring i tømme. De skal få høre den højtidelige erklæring, som jeg har udstedt til Nordmændene, og som jeg vil udstede til hele Europa.“ (Prinsen gjorde et tegn, og konferensraad Anker oplæste proklamationen).
Prinsen: „Nu! hvad siger De? Vil de påtage Dem at bringe et exemplar til grev von Essen?“ (Prinsen vilde da tage nogle exemplarer af proklamationen fra konferensråd Anker).
Jeg: „Nej, min prins, De har andre midler til at lade denne komme i hans hænder. For mit vedkommende betragter jeg, efter hvad jeg nu har hørt, min sendelse som afsluttet, idet jeg på kongens vegne nedlægger indsigelse mod en sagernes tilstand, der er i den grad stridende mod de mest højtidelige traktater og sa fuldkommen ulovlig. Jeg beder Deres kgl. højhed om at ville tillade mig at rejse på øjeblikket.“
Prinsen: „Hvad? De vil allerede rejse? Jeg er meget glad over i Dem at have fundet en oplyst mand, som sikkert må respektere en kæk nation, som vil forsvare sine rettigheder, og jeg beder Dem sige Deres konge, at det er ikke det rette middel til at gjøre
