Schmidt, som derpå ledsagede mig lige til general Staffeldts hovedkvarter. Ved skydsstationen Vestgård mødte jeg et slædeparti. Det var indbyggere fra Frederikshald. De overøste mig med høflighed, men vare, ganske som de ovenfor omtalte bønder, aldeles uvidende om fredsvilkårene. De modtoge nogle proklamationer og forsikrede mig, hvor meget de ønskede en forening med Sverige. Kl. 11 om aftenen ankom jeg til Hafslund. General Staffeldt forsøgte gennem en påtagen høflighed og et modbydeligt smigreri at skjule en tilbageholdenhed, som kun altfor meget trådte frem, da jeg, som jeg havde foresat mig, udelukkende talte om de allieredes glimrende held, om den lykkelige stilling, hvori Sverige nu befandt sig, om hans kgl. højhed kronprinsens fremragende talenter og om vort fædrelands nye forbindelser med Norge. Det var mig umuligt at indlede en fortrolig samtale med ham; ti han undgik altid at tale til mig, når han ikke var omgiven af sine adjutanter. I det samme øjeblik, jeg ankom, expederede man en kurer til prins Kristian for at underrette ham derom, og dagen efter ankom prinsens staldmester, hr. Kaas, for på hans vegne at indbyde mig til at rejse til Kristiania. Den 23de begave vi os på vejen til Kristiania og ankom der den følgende dag om morgenen.
Jeg blev indkvarteret hos general Haxthausen, som under tusende grimaser forsøgte at insinuere sig og at vinde min tillid. Jeg lod gennem ham min ankomst melde for prinsen, som lod mig sige, at jeg kunde blive forestillet for ham kl. 3 om eftermiddagen; et øjeblik efter modtog jeg fra ham en indbydelse til diner. Til det bestemte klokkeslet ledsagede hr. Haxthausen os (hr. Skøldebrand og mig) til prinsen, hvor vi i forværelset fandt et snes adjutanter, som Haxthausen forestillede for mig. En kammerjunker kom derpå for at anmode mig om at træde ind til prinsen. Meget glad, som jeg var, over endelig at se det øjeblik nærme sig, da jeg i en privat sammenkomst kunde udvikle for prinsen det hverv, som Deres excellence havde overdraget mig til Norges bedste, – blev jeg ikke lidet overrasket, da jeg i stedet for en privat sammenkomst, som jeg havde anholdt om, så prinsen modtage mig, omgiven af general Schmettow, kammerherrerne P. Anker og Rosenkrantz, biskop Bech, konferensråd C. Anker og etatsråderne Falbe, Treschow og von Holten. Jeg be-
