Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/554

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
514
SMAASTYKKER.
9.
Grev Rosens beretning om sin sendelse til Kristiania i Februar 1814.

I Aalls erindringer (2. udg. s. 360) og i Schinkels minnen (VIII, s. 42 flg.) findes en skildring af landshøvdingen i Gøteborg grev A. Rosens rejse til Kristiania og audiens hos prins-regenten. Aalls kilder have formodentlig været meddelelser fra de tilstedeværende højere norske embedsmænd, medens den Schinkelske fremstilling synes at have benyttet den beretning fra grev Rosen selv, hvoraf en afskrift findes i udenrigsministeriets arkiv i Stockholm mellem de fra grev v. Essen i 1814 indkomne breve. Denne er imidlertid benyttet med den frihed, som er almindelig i de af C. W. Bergmann redigerede bind af Schinkels verk, og er derhos der yderlig forkortet. Her meddeles den i oversættelse fra Fransk efter denne afskrift; hvor originalen er bleven af, vides ikke.

Rapport fra grev Rosen til hans excellence grev von Engestrøm om hans sendelse til Norge, dateret Venersborg 26 Februar 1814.

I overensstemmelse med Deres excellences befaling afrejste jeg fra Venersborg 20 Februar og ankom den følgende dag om eftermiddagen til Svinesund på den norske grænse. Der var der posteret en officer af de Staffeldtske jægere med en afdeling på omtrent femti mand. Medens oberst Skøldebrand, som ledsagede mig, var i samtale med officeren, trådte jeg ind i toldhuset, hvor der var et stort antal bønder, som, efter hvad jeg så, befandt sig i en fuldstændig uvidenhed både om fredsbetingelserne og om Sveriges hensigter med hensyn på Norge. Jeg uddelte til dem omtrent tyve exemplarer af kongens proklamation, og de viste mig derfor megen erkendtlighed. De lagde for dagen en meget venskabelig stemning lige over for Sverige og et stærkt ønske om at se den nuværende elendighed bragt til ende. Efter at have været nødsaget til at vente mere end en time, og efter at der var sendt Bud efter en officer ved en anden, fjærnere post, som skulde ledsage mig til Kristiania, erklærede jeg, at jeg var bestemt på at rejse uden eskorte. Jeg satte mig straks i slæden, og en fjerdingvej fra Svinesund mødte jeg omsider officeren, en løjtnant