som ogsaa i Bergens Rimkrønike faar Navn af „Hellig Kong Haakon“. Nicolaysen har derfor siden gjort gjældende, at ved den „hellige Haakon“ maa forstaaes Haakon Haakonssøn[1], og hans Formodning tiltraadtes af L. Daae[2]. Men denne Mening har adskilligt imod sig. Helgenen Haakon vides kun at være dyrket paa et eneste Sted, Mariakirken i Oslo, og dennes Historie er specielt knyttet, ikke til Haakon Haakonssøn, men til hans Sønnesøn Haakon V, der her laa begravet, og hvis Dødsdag her celebreredes; og endog Folkevisen synes at indeholde et svagt Minde om ham, naar den lader den „hellige Hagen“ stædes til Hvile i Mariekirken, hvor vitterligt ingen anden norsk Konge end Haakon V blev begravet. Jeg har allerede for 2 Aar siden udtalt den Formodning, at Traditionen har forvexlet de to Konger, og kan nu skaffe Bevis herfor.
I et Brev af 12 August 1424 klager Bønderne i Tønsberg Len til Kong Erik over adskillige Misbrug, som Kongens Foged tillod sig mod dem; deriblandt paastaar de, at der afkræves dem hvert Aar „Vapnvite“, uden at der spørges efter deres Vaaben; de skyder herom sin Sag ind under Kongen og under „Norges Lov og Retterbøder, som de hellige Konger Magnus og Haakon have undt os“.[3] Da der tales om „Norges Lov“ og af de „hellige Konger“ Magnus nævnes forud for Haakon, maa man nødvendigvis ved disse Konger komme til at tænke paa Magnus Lagabøter og hans Søn Haakon V. Og Rigtigheden heraf vil indlyse, naar man ser paa sagens juridiske Side. I Kong Magnus’ Lovbog bestemmes nemlig (Landeværnsbolken Cap. 12), at
