Om man læser den ovenfor meddelte Skildring af Urdrydningen,
vil man visselig faa Indtrykket af, at denne Reise
foregaar ved Sommertid. Ligesom der ved Sult taltes om
de „fagre Sletter“, saaledes hedder det her, at Kongen sov
i „Landtjæld“, Veiene synes let fremkommelige, og der nævnes
intet om Snefald intet om islagte Elve eller andet deslige.
Nu er det vistnok saa, at ved Sult ligger ikke Sneen altid
længe om Vinteren, men allerede et Stykke oppe i Dalen,
hvor denne ved Furnes kniber sig stærkt sammen, er der
stærkt Snefald, og Sneen ligger her hele Vinteren. Og Urden
er altid snedækt om Vinteren, medens da Elven er isbelagt,
saa at da Rydning var et aldeles overflødigt Arbeide. Desuden,
hvorledes var det muligt ved Nytaarstid at komme
frem over selve Fjeldet? Efter Valdølers Sigende er Fjeldveien
da aldeles ufremkommelig, og ingen af dem vilde paatage
sig at drage tilfjelds uden i Tiden mellem St. Hans og
Michaeli, altsaa nærmest Maanederne Juli–September. Men
selve Fjeldreisen skildres ikke som et Mirakel, og dog vilde
denne ved Nytaarstid være det største. Vi ser saaledes,
at baade Beretningen og Naturforholdene viser, at denne
Reise maa være foretaget ved Sommertid.
Vi har seet, at baade Forfatteren af den legendariske Saga og Snorre har knyttet Fjeldreisen sammen med Erling Skjalgssøns Død; dette maa altsaa opgives. Snorre har ikke kjendt Naturforholdene i det indre Søndmøre og var saaledes henvist til at følge sine Forgjængere. Hans Afvigelser er ogsaa ganske ubetydelige, navnlig kun at han har læst Stedsnavnene lidt anderledes. Jeg har nævnt, at hos ham findes Gaarden Muri i en lidt rigtigere eller ialfald ikke daarligere Form end i Brudstykket; det vil dog kun sige, at han har havt et bedre Haandskrift end vi at følge. Derimod kalder han urigtigt Urden Sefsurd; saa staar der i alle Haand-
