St. 0lav, siger man, valgte den sidste Vei; han gik langs Elvens østside over Illstigen forbi Illgjølet og Thormovatn, bøjede med Elven mod Øst og gik over Elven opunder „Kulo“ eller „Kuglehøgda“, en Del af Langfjeldet, gik mellem Langfjeldet og Elven forbi Langevatn (2830´) og fulgte den derfra flydende Vermaa, indtil denne gaar ned i Rauma ved Sletta (790´) øverst i Romsdalen, og fulgte siden Rauma opover til Lesje. Denne Vei er den laveste, men tillige den længste af Fjeldveiene fra Valdalen til Lesje; der findes, sagde man mig, paa hele dette Stykke ingen Minder om St. Olav, men „han drog den Vei, fordi den kunde rides lige til Lesje“. Den korteste Vei gaar fra Steindalen op til Troldsæter (3125´) ved Ulvedalsvand, hvorfra man langs Ulvaøen naar til Broste (2240´) lige paa Grænsen til Lesje; men den var for brat til at rides, og saa er den endnu. Derimod gaar den mest befarne Vei fra Grønninge mod Sydost op gjennem Djupdølen, videre frem mellem Glupen og Blaafjeld (5200´), hvorefter man passerer Krynkjelsvandet (3740´) og derpaa over en brat, men ikke lang Koll kommer ned i Ulvaadalen. Ad denne Vei drog endnu i dette Aarhundrede hver sommer Valdølerne op for at komme til „Marknaden“i Mølmen i Lesje (1930´), hvorhen de førte tørt Kjød paa Kløvjer. Endskjønt Valdølerne er enige om, at Olav ikke drog denne Vei, skulde jeg være tilbøielig til at antage, at Saga-Brudstykket taler nærmest for denne Vei. Jeg har allerede før nævnt, at det lægger Grøningar „nær Fjeldet“; naar der nu lige fra Grønninge gaar en passabel Vei lige op tilfjelds og denne tillige er den korteste af de to mulige Veie, maa han rimeligvis have valgt den. Ad Langfjeldet kom han jo desuden ned i Romsdalen; men Sagaen antyder en direkte Fjeldvei fra Grønninge til Lesje, og denne gaar over Djupdalen.
