Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/467

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
427
HISTORISK-GEOGRAFISKE STUDIER.

Nu kan vistnok dette Vers med bedre Ret forklares om, at Haakon drog ud af den indre vaag (Livaagen) mod Fienderne, som laa lige nordenfor, og isaafald er Eyvind i god Overensstemmelse med Sagaen og Snorre har Uret. Men han har forstaaet at give sin Fremstilling en indre Sandsynlighed, idet han skildrer Sammenstødet, som om han skulde have havt Kystkartet liggende for sig. Afstanden fra Volden til Hjøringnæsset er omtrent den samme som fra Ulfsten til Hjørungavaag, der kan ikke paa disse Ruter ske et Sammenstød uden netop her, alle Kursretninger er iagttagne, og selv Haglveiret kan med størst Sandsynlighed sendes mod Vikingerne ind fra Fjorden. Da Snorre ikke leverer noget nyt Stof, faar man ikke Indtryk af, at han har udspurgt Folk fra Søndmøre, som kunde have fortalt ham om Slaget. Der staar da intet andet tilbage end at antage, at Snorre selv har reist igjennem Storfjorden, at han fra Borgund (der paa hans Tid var Kjøbstad) har draget gjennem Vegsund ud i Storfjorden, forbi Flisholmen, hvor man mod sydøst faar se ind i Hjørendfjorden og mod Sydvest har hele Hareidlandets Fjeldmasser foran sig og ser Livaagen gaa ind indenfor Hjøringnæsset, saaledes som sees af Profilet, som jeg har taget fra Flisholmen[1]. Mulig har Snorre da selv taget Nattekvarter i Halkelsvik (som han lader Haakon Jarl gjøre), førend han drog videre sydover til Bergen. Det er nemlig sikkert nok, at Snorre i Kongens og Jarlens Følge drog om Vaaren 1220 fra Nidaros til Bergen, og ikke utænkeligt, at Kongens Reise er lagt saaledes, at han drog paa Veitsler langs Kysten og da var inde i Borgund. Og paa anden Maade har man vanskeligt for at forklare, hvorledes Snorre kunde levere disse Detaljer saa rigtigt og undgaa sine Forgjængeres Feiltagelser.

  1. Se Tegningen No. 4.