Vi skal til Slutning omtale nyere Forfatteres Opfatning
af Sagaens Skildring, fordi disses Misforstaaelser har paa
en Maade sat sig fast paa Søndmøre og der udviklet nyere
Folkesagn om disse Begivenheder. Torfæus, der aldrig havde
været paa Søndmøre og vistnok heller ikke har studeret Søndmøres
Kart, afholder sig i sin Skildring af Slaget (Tom. II
p. 312) fra enhver Stedsbeskrivelse og oversætter kun Sagaens
Ord: „Sinus Hiorungensis ab occidente orientem versus
terram secat; in ostio lapides Hiorungi dicti, inter quos unus
præcipue eminet, sinum de nomine suo nuncupatum memorabilem
reddiderunt. Medio sinu scopulus jacet, æquali ubique
spatio a litoribus distans; ab Aquilone insula Primsigd dicta,
a meridie alia nomine Harund sitæ sunt; pone hanc sinus
Harundensis panditur“. Om man sammenligner denne Oversættelse
med hans Kilde, Flatøbogen (S. 187), sees, at han
kun har begaaet den ene Feil at betegne ogsaa Harund som en
Ø, hvorom Flatøbogen ikke udtaler sig. Imidlertid har ikke
alene denne Feil, men ogsaa hans øvrige Ord været uforskyldt
en Kilde til talrige Misforstaaelser. Da han i sin Oversættelse
gjengav baade vágr og fjörðr med sinus, har dette
forledet Presten Jonas Ramus[1] til at slaa Sinus Hiorungensis
og Sinus Harundensis sammen, hvorved han
faar frem en „Hjøringefjord“ eller „Hjørningsfjord“, som han
anser for det samme som „Jørgenfjord“ ɔ: Hjørendfjord. I
Forbindelse dermed staar, at han laar misforstaaet Torfæus’s
noget skruede Oversættelse „lapides – sinum – memorabilem
reddiderunt“ om „tre Stene, som staae opreiste til Kiendingestene“
(ɔ: Mindestene om Slaget). Presten Strøm
har i sin Søndmøre Beskrivelse (II S. 410) forstaaet, at
her var en Forvexling; han paaviser, at der maa skjelnes
mellem Hjørnugevaag og Harundarfjord, men ogsaa
- ↑ Norges Beskrivelse Kbh. 1715, s. 174.
