Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/466

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ofres! Og dette skulde .ske paa en Ø, der har det om kristelige Ceremonier mindende, af Latin dannede Navn Primsignd[1]. Og dette underlige Navn har Suløen vistnok aldrig baaret, ligesaa lidt som nogen anden Ø i Verden. Da Primsignd saaledes maa antages for fingeret, er det ikke saa underligt, at dens Beskrivelse ikke passer til den Ø, der virkelig ligger nord for Hjørungavaagen: der forudsættes en let tilgjængelig, gjerne flad Ø med stor Skov, medens Suløens bratte Fjelde kun giver Plads for en smal, skraa strand og nogle faa og smaa Gaarde (Nøringset, Sulebakken, Salebust osv.).

Naar man saaledes nødes til at lade „Hørgatrollet“ blive udenfor Sagen og dermed ogsaa Haglveirets Retning fra Nord forsvinder, er der altsaa al Rimelighed for, at Haakon har ofret sin Søn til Guderne for at vinde Seir, men dette har han da snarest (som Saxo vil) gjort før Slaget, uden at man behøver at spekulere over, hvor det er skeet. Men Haglveiret kan, naar det skulde vende sig mod Jomsvikingerne, være kommet fra Øst eller Syd eller endog fra Sydvest, saaledes som Flaadernes indbyrdes Stilling udviser, kun ikke fra Nord. Og følger man Snorre, blir det sikkert, at Uvejret gik fra Øst mod Vest. Thi som vi har seet, afviger Snorre fra sine Forgjængere deri, at han lader Slaget foregaa ude i den ydre Vaag ved Hjøringnæsset. Vi har seet, at hans Grund hertil var, at efter Eyvinds Vers skulde Haakons Flaade komme søndenfra mod Vikingerne.

  1. Prímsignd er Perf. Part. fem. (sc. ey) af verbet prímsigna (dannet af lat. prima signatio ɔ: Exorcismen ved Daabshandlingen); det betegner altsaa den Ø, med hvem Exorcisme er foretaget. At fordrive Djævelen og fordrive Trolde er vel ét og det samme, og Øen maa altsaa have faaet dette Navn ved en imagineret kirkelig Indvielse bagefter.