om Øen Primsignd. Sagnet om Ofringen bevidnes ogsaa af Saxo, der endog lader Haakon ofre to Sønner, men efter Saxo ofrer han dem til Guderne, og det sker forud for Slaget. Sagnet synes derfor i denne Form at være ægte, og det strider hverken mod vore Forfædres Sæder eller mod Haakon Jarls Karakter; men i den Form, som Sagaen giver det, vækker det mange Betænkeligheder. Historisk er Haakon Jarl bekjendt som en ivrig Tilhænger af Æserne, og hans Hirdskald Einar Skaalaglam roser ham for, at han gjenoprettede Gudernes Hov og derved bragte „Aar og Fred“ i Landet[1]. Denne fromme Gudedyrker skulde have ofret til et Trold, og det endog sin egen Søn: en saadan Fortælling kan ikke være ægte; først naar i de kristnes Øine de hedenske Guder og Trolde var blevne til ét, kunde man lade Haakon Jarl, den gamle Tros Forkjæmper, vende sig lige saa vel til Troldene som til Guderne. De historiske Sagaer kjender derfor heller ikke noget til denne „Specialguddom for Haleyge-Ætten“, som man har kaldt hende, medens Færeyingasaga lader Haakon Jarl have et Tempel for Thorgerd paa Hlade, og efter Njálssaga fandtes i dette Tempel Thor i Midten og paa begge Sider af ham Thorgerd og hendes Søster Irp (!). Sagaens Beretning indeholder forresten ogsaa andre Urimeligheder. Midt under Slaget har Kampen stanset, for at Haakon skulde kunne drage bort paa en anden ø og være et Par Timer borte, sysselsat med denne Ofring! Og den 7aarsgamle Jarlesøn har altsaa været med i Slaget og strax været ved Haanden, naar han skulde
- ↑ „Hærmændene:vender sig til Ofringerne, den mægtige Skjoldbærer fremmes ved slig Gudestyrke (Ásmegn); nu gror Jorden som før, Høvdingen lader Krigerne glade bygge Æsernes Helligdomme (vé hapta). Ingen ættgod Landstyrer var før, som frembragte slig Fred, uden Frode.“ Vellekla V. 9–10 (se Munchs de Ungers oldnorske Læsebog S. 118).
