Amtmand Krohg reiste sig og tog til Gjenmæle, som den, der havde været Kommitteens Medlem. En Anden tog Ordet og foreslog, at Regjeringsraadet skulde opkaldes, hvorved Finants-Kommitteens Handlinger kunde blive retteligen bedømte. Regjeringsraaderne Tank og Haxthausen kom. Grev Wedel blev paalagt at oplæse end engang sin vidtløftige Detail. Nu fik Sagen sin rette Vending – Kommitteens Forhandlinger bleve erkjendte for retmæssige, forsaavidt de vare grundede paa de Beregninger og Planer, hvilke Regjeringsraadet havde meddeelt. Man skred omsider til Debattering over 1ste og 2den §. De gamle Sedlers Indløsning og Statsgjældens Garantering samt de 14 Millioner Rigsbankdaler, som fremdeles behøvedes, gav Anledning til mangehaande Oplæsninger og Meningers Fremstillelse. Nær havde det saakaldede Svenske-Parti seiret. Bønderne og flere, især de, der gjerne vilde have en Konstitution uden Bekostning, opponerede heftigen imod Statsgjældens Garantering. Man skulde følgelig have bygget et nyt Huus uden Tag. Man skulde ville opnaa en skjøn Hensigt og ikke ville Midlerne til at opnaa den. Ved Konstitutionens Tilintetgjørelse var hele Rigsforsamlingen bleven til Spot for Europa, sandelig i en høiere Grad til Haan, end om det norske Folk trygt havde kastet sig strax i Sveriges Arme. Klokken var allerede over 3 om Eftermiddagen, da Sverdrup reiste sig i det mest tvivlsomme Øieblik og oplæste en skjøn, henrivende Tale, hvori han viste ei alene Nødvendigheden, men og Muligheden for det norske Folk selv at vedligeholde sin Selvstændighed, samt at det nu paafordrede Offer ikke var saa trykkende, som det lod til i Følge Modstandernes Fremstillelse. Man betænkte sig nogen Tid – Taushed herskede paa en eller anden Mummel nær. Endelig reiste gamle Rein (sig) – og i en fortræffelig, varm og henrivende Tale rev Masken af de Per-
