Gren sondredes fra hinanden – havde et decimalt Talsystem, som naaede lige til 999. Alene denne Kjendsgjerning viser en ikke ringe Grad af aandelig Udvikling; thi intet er almindeligere blandt lavtstaaende Folkeslag end at deres Talsystem er lidet udviklet; det er ikke engang alle Folk, som kunne tælle til 5.
Den strenge Regelmæssighed, den uafviselige Nødvendighed virker imponerende; den mest ubundne Villie, den største Selvraadighed falder tilføie, naar det først er givet, at Modstand er umulig. Mest imponerende virker den Regelmæssighed, som fremtræder med uundgaaelig Nødvendighed midt iblandt den mest ubundne Vilkaarlighed, og et saadant Tilfælde har her været forhaanden; midt iblandt Polytheismens mangfoldige individuelt udprægede og i stor Udstrækning mod hinanden fiendske Gudeskikkelser, midt i en Natur, hvoraf hver enkelt Deel var belivet – Polytheismens Afskaffelse var i sin Tid næsten en Afsjæling af Naturen – fremtræder den ubøielige Regelmæssighed, som herskede i Tallenes Verden; denne Regelmæssighed – det eneste System af Love, som dengang kjendtes; thi ellers besad man visselig kun spredte Erfaringer – er naturligvis bleven betragtet som det fuldkommeste Udtryk for en Verdensorden, og man havde dog tidlig en Anelse om at der existerede en saadan. Herom vidner baade det monotheistiske Drag, som findes f. Ex. baade i græsk og romersk Mythologi, og denne Tro paa en Alt, ogsaa Guderne, beherskende Skjebne, som forekommer hos Grækere, Romere og Germaner.
Den Regelmæssighed, som kommer tilsyne i Tallene, har ogsaa den Egenskab, at den har en vidtstrakt Anvendelse. Alle Gjenstande, hvor forskjellige de end forøvrigt ere, have den fælles Egenskab, at de kunne tælles. De
