I sin de bello Gallico IV. I. siger Cæsar blandt Andet om det germanske Folk Sveverne: Hi centum pagos habere dicuntur, ex qvibus qvotannis singula milia armatorum bellandi causa ex finibus educunt.
P. A. Munch har i Anledning at dette Sted ytret, „at dette noget dunkle Sted umulig kan sigte til andet end Folkets Fordeling i de saakaldte Hundreder, hvilken Talemaade Cæsar eller hans Hjemmelsmand meget let kunde misforstaa.“ (Norske Folks Historie I. 1. 95). Heri har P. A. Munch visselig Ret.
Stedet maa derfor oversættes saaledes: Det sveviske Folk er inddelt i Hundreder, hvoraf ethvert hvert Aar stiller 1000 Krigere til Krig paa fremmed Territorium.
Paa Grund af den stærke Sammenhæng, som der i gamle Dage var hos slægter (gentes) og Familier overalt hos de indogermanske Folk, ogsaa hos Germanerne, maa man gaa ud fra, at Hundredforfatningen er fremkommen derved, at slægterne og Familierne ere blevne fordelte efter Hundreder, saaledes at Hundredet har bestaaet enten af 100 gentes eller af 100 Familier. Antagelsen af, at Individernes Antal skulde være bleven lagt til Grund, er aldeles stridende mod de Grundsætninger, som den moderne histo-
