hentyder det vel ogsaa, at medens man i Sydtydskland har den Mening, at “arme Seelen“[1] vandre om paa Jorden i Padders Skikkelse, tror man hos os det samme om de underjordiske[2].
Efter Leems Fremstilling af Lappernes Forestillinger om Livet efter Døden gik Menneskene, naar de bortkaldtes fra denne Verden, over i Jabmi-aibmo ɔ: de dødes Hjem, for senere at komme enten til Raðien eller til Rota, alt eftersom de vare gode eller onde[3]. Men dette kan ikke være det oprindelige. Ti naar Lapperne offrede til Rota, som Leem selv siger[4], for at kjøbe sig fri, naar noget Menneske eller Dyr blev angreben af en farlig Sygdom, der truede med Døden, da er det jo aabenbart, at Rota ikke kan betegne Herskeren over de fordømte, eller den, som fører Herredømmet i deres Hjem, hvor de maa lide for, hvad de her i Verden have forbrudt, men at der tvertimod ved Rota-aibmo ikke vel kan være ment andet, end de Dødes Hjem, hvor de komme hen, som ban gjennem dræbende Sygdom bortkalder herfra. I Ordet Rota ligger heller ikke Betydningen af en Behersker, allermindst af en, der udøver et haardt og fordærveligt Herredømme over sine undergivne. Naar Friis[5], ledet derved, at Rota som nævnt er bleven identificeret med Djævelen som de fordømtes Herre i Helvede, har villet med
- ↑ Zeitschr. für deutsche Mythologie I, 71 fg. III. 30 no. 18.
- ↑ P. C. Asbjørnsens Huldreeventyr I, 18 fg. Segner fraa Bygdom I, 36. 43. II, 36 fg.; Nicolovius, Folklifvet i Skyttshärad S. 187.
- ↑ Leems Beskriv. S. 410. 418; Jessen l. c. S. 71; Kildal l. c. 464; G. v. Düben l. c. S. 255; Lindahl & Öhrling Lex. Lapp. S. 8 under Aimo.
- ↑ Leems Beskriv. S. 419 fg. Jvf. Lindahl & Öhrling Lex. Lapp. S. 386 under Rutta.
- ↑ Friis lapp. Mythologie S. 108.
