Högström[1], at Rota ikke skulde være andet, end det nyere Skriftsprogs Drott, da er dette aldeles uden Berettigelse. Ti for det første er Drott en altfor ny Forvanskning af det rette og gamle dróttinn (f. ruhtinas), til at Lapperne skulde kunne have optaget det i sit Sprog; og dernæst er Betydningen af et tyrannisk og fordærveligt Herredømme aldeles fremmed for det gamle af drótt afledede dróttinn, som jo netop bruges om Kristus som Menneskenes retmæssige Herre, som det er hæderligt og velgjørende at tjene. Nej! vistnok er der stor sandsynlighed for, at Ordet Rota, der betyder en haard, dræbende Sygdom = f. rutto, er optaget af de germaniske Sprog, men det dertil hørende Ord, som man kan gjenkjende i Rota, er det gotiske þrut, der udgjør første Del af got. þrutfills[2] ɔ: spedalsk; hvorimod netop Raðien svarer til dróttinn, ɔ: Herren, hvad Betydningen angaar. Da ved deres Berørelse med Kristendommen gjennem deres kristnede Nabofolk den Forestilling fik indpas hos Lapperne, at de gode kom til Herren, men de onde til Djævelen: saa faldt det alligevel naturligt saa, at de, som frygtede at komme i Rotas Vold og af al Magt navnligen ved Offere til Rota, søgte at afværge det, overførte de Kristnes Forestillinger om og Frygt for Djævelen paa Rota, saa at Rota-aibmo nu for dem blev noget andet, end det oprindelig havde været. Men naar Ruta-aibmo saaledes blev det modsatte af at være hos Herren (Raðien), blev Jabmi-aibmo for dem det Sted eller den Tilstand, hvor man hverken var hos Raðien eller hos Rota, altsaa til de Kristnes Skjærsild, lige-
- ↑ Högström Beskrifning S. 180. Ser man hen til, hvad Högström S. 189 udsiger om Ruotta (jvf. G. v. Düben l. c. S. 222), kan Ruotta dog ikke godt være den samme som Leems Rota eller Jessens (l. c. S. 4. 29. 33. 6S) Rut, Rutu.
- ↑ Se J. Grimm d. Mythologie 3te Ausg. S. 1233 (til S. 1112), hvor han jevnfører böm. trud, pol. trad.
