kungerne. En anden Gandalf er den, hvis Sønner efter Flatøb. I, 562 fg. vare i Fiendskab og Strid med Halfdan Svarte, og som efter Flatøb. I, 568 fg. mistede Rige og Liv i Krig mod Harald Haarfager. Skjøndt de Tider, paa hvilke disse to Gandalfer skulle have levet, ere skilte ved en lang Afstand, saa bære dog begges Fædre Navnet Alfgeir[1], ligesom de begge have Sæde og Rige i Alfheim. Dette kunde jo være en Tilfældighed, ligesom naar der omtales flere Finnekonger af Navnet Möttul. Men ser man hen til Betydningen af Navnet Gandalf og flere af de Navne, som tillægges den ældre Gandalfs nærmeste Slægtninge, og at han, skjøndt han kaldes Gandalf, dog egentlig kun hed Alf, som ogsaa til Betydningen af Ordet Alfheim, da synes der dog være ikke liden sandsynlighed for, at alle disse Navne i al Fald for den ældre Gandalfs Vedkommende ere mytiske, saa at dermed oprindeligen har været[2] ment mytiske Personer og deres Hjem, Aandevæsener og deres Boliger[2], men at man senere har forestillet sig dem som virkelige eller almindelige Mennesker og hensat deres Hjem til et vist Sted paa Jorden, ligesom man har gjort Alferne eller de underjordiske til Finner. Dertil var der saa meget mere Anledning, som man med Forestillingen om Alferne som Aandevæsener eller Væsener, der førte et Liv forskjelligt fra Menneskenes, tænkte sig, at der fandt Sted et stadigt, dels venskabeligt, dels fiendtligt Samkvem mellem dem og Menneskene, saaledes som Almuen endnu tænker sig Forholdet mellem Menneskene og de underjordiske.
Oprindeligen tænkte man sig vel heller ikke dem og Menneskene som væsener af grundforskjellig Art. Da Kong
