troede, at den var at finde i Ørnens Rede[1]. Naar Hunnen havde ondt for at faa lagt sit Æg, hentede nemlig Hannen den fra et ubekjendt Sted i Indien, og saasnart som hun havde faaet den under sig, blev hun skilt ved Ægget. Om denne Sten fortælles der nemlig, at den er af Størrelse som‘ en Nødd, og har inden i sig en mindre Sten ligesom en Ring; noget man kan mærke, saa snart som den rystes; saa og at en Kvinde, som er i Barnsnød, faar en let Fødsel, naar hun holder den i Haanden, eller den bindes til hendes Hofte. Ogsaa i vore gamle Skrifter fra Middelalderen finder man paa flere Steder omtalt Stene med overnaturlige Kræfter, der benyttedes i forskjellige Øjemed[2], ligesom der endnu blandt vor Almue er Tale om den usynliggjørende Korpastein[3]. En saadan Sten, der kaldtes Slangesten, omtales især meget i Middelalderens Stenbøger og flere andre af dens Skrifter; og naar denne ogsaa nu er kjendt og omtalt blandt de svenske Lapper[4], da er det aabenbart nok, at her som oftere i Nuti-
- ↑ Se V. Roses Meddelelse i Zeitschr. f. deutsches Alterthum XVIII, 455 af et Galenus med Urette tillagt Skrift fra Middelalderen. Paa et andet Sted, nemlig hos Arnoldus Saxo de virtutibus lapidum (se Zeitschr. f. d. Alt. XVIII, 43417 fg.) siges der, at Stenen er at finde i Havets Strand, og at den af Farve er puniceus; en Beskrivelse, der netop passer paa den omtalte lausnarsteinn.
- ↑ F. Ex. lyfsteinn, sigrsteinn, der med flere Slags indbefattedes under den almindelige Benævnelse nattúrusteinn (steinn með nattúru Postala Sögur S. 2533).
- ↑ Den omtales i Svein Urædd 2den Aarg. Nr. 31; Nicolovius Folklifvet i Skyttshärad S. 187; Hyltén Cavallius Värend och Virdarne II, XXXV.
- ↑ Se Friis, lapp. Myth. S. 120. Om dens Forekomst i andre Landes eller Folks Overtro kunde der anføres mangfoldige Vidnesbyrd, men det faar her være nok at henvise til J. Grimm d. Mythol. 3te Ausg. S. 1169 fgg. og Benfeys Pantchatantra II, 214 fgg. – Med Fortællingen hos Friis om en Ormekonge jvf. Castrén, Nord. Resor och Forskningar II, 311 fg. Anm. 2.
