bjørnsen i Norske Huldreeventyr I, 20 derom meddeler, da viser netop den Omstændighed, at den ogsaa findes hos Lapperne, hvor umistænkeligt det er. At den forekommer i England sees af Walter Scotts Border Poems II. 27 (jvf. Choice Notes Folklore S. 118). Her har vi da, som det synes, et af de flere Tilfælde, i hvilke Æventyr og Overtro have fra Romernes og Grækernes Skrifter forplantet sig vidt og bredt, saa at man endog kan gjenfinde dem i Europas fjerneste Afkroge.
En fødende Kvindes Forløsning søge Lapperne ogsaa paa anden Maade at lette eller fremme, nemlig ved Anvendelse af, hvad man paa Island kalder lausnarsteinn[1] og der anvender i samme Øjemed. Den skal være Frugten af en Mimosa og findes oftere opkastet paa Stranden baade paa Island og i Norge, her endogsaa i Østfinmarken, efter at den er ført did af Havets Strømninger. En saadan, der oftere havde været brugt til Hjælp for Barselkvinder, ligesom man oftere i samme Øjemed bruger jordfundne Vaaben, fik jeg kort efter min Ankomst til Østfinmarken i min Besiddelse og har den endnu. Lapperne kaldte den gagga-gæðge og gjorde mig opmærksom paa, at man, naar den rystedes, fik høre Lyden af noget, som bevægede sig i dens Indre, idet de bemærkede, at derinde var levende Sølv (læ ælle silbe sist). Paa denne saakaldte Sten passer temmelig nøje den i gamle Stenbeger forekommende Beskrivelse over en saadan, der gik under Navn af Aetites, fordi man
- ↑ Se Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1862 S. 380 Anm. og Olafsens Reise gjennem Island S. 380 fgg.
Almue havde opfanget af dennes overtroiske Forestillinger. Hvorvidt disse, navnligen i dette Tilfælde, ere gjengivne med Nøiagtighed, er dog maaske usikkert.
