Lapperne eller deres Noaider vare heller ikke ene om
Kunsten, af et Menneske at gjøre sig et Billede for derpaa
at tilføje dette en Skade, som i det samme rammede selve
Personen[1]. Dette er i Hovedsagen det samme, som fortælles
i P. Fyllings Folkesagn S. 178 fg., ligesom der finder
en stor Lighed Sted mellem dette og Forestillingen om, at
den Skade, der tilføjedes en gandr eller hamhleypa, kom til
at gaa ud over det menneskelige Legeme og derpaa fremtræde
synligen. Men hvor udbredt dette Slags Trolddom
har været, og hvor langt det er fra, at dens Udøvelse har
været noget for Lapperne ejendommeligt, kan bedst sees af
J. Grimms d. Mythologie 3te Ausg. S. 1045–1047.
Det var dog ikke allene ved Trolddom i engere Betydning, saadan som allene deres Noaider kunde udøve, at Lapperne søgte opnaaet hvad de ønskede, afværget hvad de frygtede. Deres Tro eller Overtro foreskrev dem ogsaa meget andet, som i visse Tilfælde maatte gjøres eller undlades af Hensyn til de højere aandelige Væsener, af hvilke de ansaa sin Velfærd afhængig, eller for at der ikke skulde vederfares dem selv eller deres nærmeste nogen Ulempe.
Efter hvad Leem Side 494 fortæller, maatte saaledes en Kvinde, naar hun angrebes af Fødselssmerter, intet knyttet have paa sig, da man nemlig var af den Mening, at Fødselens Fremgang derved hindredes, og om der nogensteds paa hendes Klæder fandtes en Knude, løste man den op. Den samme Overtro er nok ikke ualmindelig blandt den norske Almue, og naar S. Grundtvig i hans Danmarks gamle Folkeviser III, 859 a mistænkeliggjør[2] hvad P. Chr. As-
