Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/226

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Alfskot, oprindeligen har været noget, hvormed Alferne antoges at hjemsøge Menneskene eller deres Dyr, men først senere er tillagt Lapperne (eller Finnerne), der saaledes stilledes i det samme Forhold ligeoverfor Menneskene som det, hvori man tidligere tænkte sig hine mytiske Aandevæsener, er saameget sandsynligere, som noget lignende ogsaa i andre Tilfælde maa have fundet Sted. Fortællingen i Ynglinga s. c. 16 om Vanlande er nemlig i Grunden neppe andet, end en i historisk Retning gaaende Bearbeidelse af et Æventyr om hans indtagelse i Fjeld, hvor han fik en Dverg- eller Alfkvinde til Hustru, som han senere forlod. Denne Alfekvinde har man gjort til en Finnekvinde, og Fjeldet, hvori Vanlande blev indtagen, til Finnernes Land. Men en Levning af Æventyrets oprindelige Beskaffenhed og Indhold er dog bleven tilbage i Huld seiðkona, der skulde hente ham tilbage, eller, hvis dette ikke lykkedes hende, tage Livet af ham. Ti Huld som en Alfekvindes eller underjordisk Kvindes Navn forekommer jo endnu vanligen i vore Folkesagn eller Æventyr[1], ligesom flere af disse maa ansees som fuldkomne Sidestykker til det, som ligger til Grund for Fortællingen i Ynglingasaga om Vanlande[2].

  1. I en anden Form Hulda forekommer Navnet i den islandske Huldusaga. Hos os er Formen Huldre bleven den almindelige, formodentlig derved, at Huldarslaatt er blevet til Huldreslaatt, og at den første Halvdel deraf igjen er opfattet og brugt saaledes, som om det var ordets Nominativform. Dette Huld, hvis Opfatning som dannet af Verbet hylja (ɔ: skjule, dække), finder Bestyrkelse i Fortællingen hos os og i Ísl. þjóðs. I, 5. 99. om, at de underjordiske ere de af Evas Børn, som hun skjulte for Gud, da han vilde se dem alle, da nemlig disse ikke vare vaskede, og hun derfor undsaa sig ved at vise dem frem, er vistnok Tydskernes Holda (J. Grimm, D. Myth. 3te Ausg. S. 245–250), ligesom de, Danskes Hyldemor er en Forvanskning deraf.
  2. F. Ex. Asbjørnsens Huldreeventyr I, 77 fg. 147 fg., Landstads norske Folkeviser Nr. 40; jfr. Liebrechts Gervasius S. 7110 fgg.