Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/227

Et andet Tilfælde af lignende I Beskaffenhed har vi i Fortællingen om Harald Haarfager og Svase. Til samme Tid, som Ágrip kalder ham Finnekonge, lader den ham bo i en Gamme lige ved Kongsgaarden, aldeles paa samme Maade, som de underjordiske efter den blandt vor Almue gjængse Forestilling have sin Bolig i Nærheden af Menneskenes; og det Kapitel af Snorres Saga om Harald Haarfager, hvori Svases Datter Snæfrid, der fortryllede Kongen, kaldes en Finkvinde, har til Overskrift: Frá Svasa jötni, ret som om en Finn og en Jötunn skulde være det samme. Mærkeligt herved er det ogsaa, at en Jötun skulde kunne bo i en Gamme, eftersom man gjerne tænkte sig en Jötun som et Væsen af overmenneskelig størrelse. Men endskjøndt der saaledes skulde være stor Forskjel paa Jötner og Alfer eller Dverge, hvilke man forestillede sig som smaa af Vext, saa ere de dog ikke sjelden sammenblandede baade i ældre og nyere Tid^[1]. Kan man derfor ved Svase Jötun tænke paa en af Alferne eller de underjordiske, da er det derimod ikke at undres over, om man af en saadan, der har Tilhold i Jordhaugen, har gjort en Fin, som bor i en Gamme^[2]; ligesom man ved Fortællingen i Flatöb. I, 231 om Olaf Tryggvasons Besøg hos en Finn paa Fjeldet let kommer til at tænke paa en Dverg eller underjordisk i Fjeldet. Ogsaa i Fortællingen om, hvorledes det gik til, da Eriks Mænd fandt Gunhild i Gammen (Haralds s. hárf. c. 34) er der adskilligt, som tyder hen paa, at Indholdet for en Del er hentet fra et Æventyr om Menneskers Sammenstöd med de underjordiske.

1. Se S. Grundtvig i Nord. Tidskr. for Filologi og Pædagogik, ny Række I, 183; jvf. G. v. Düben l. c. S. 379.
2. Efter Didr. s. af Bern S. 21⁸ har ogsaa Dvergen Alfrik (t. Elberich, Elbegast) sin Bolig i en Gamme.