Soph. Bugges Udgave al den ældre Edda S. 389 a. Da man hellere skulde vente spár end spá ganda, foretrækker jeg dog at læse spáganda, da Meningen bliver den, at hun saa de gandar, som hun havde udsendt, fare vidt omkring; hvilket ogsaa synes passe bedre, naar man ser hen til det følgende Vers. Men saadanne gandar havde ogsaa skaffet Þórdís á Löngunesi (i Grønland), da hun lét i illa i svefni, men fik njóta draums síns (uden at blive vakt), Oplysning om, hvad hun ønskede at vide. Ti da hun var vaagnet, og Sønnen spurgte hende, om hun havde set noget, svarede hun: “víða hefi ek göndum rent í nótt, ok em ek nú vis orðin þeirra hluta, er ek vissa ekki ádr“[1]. Hvad hun saaledes gjorde og erfarede i Drømme, det samme søgte Troldmanden eller Troldkvinden at opnaa ved at sætte sig gjennem Trolddomsmidler i en kunstig Ekstase; noget som Nordmændene betegnede ved verbet sída, og disse Trolddomsmidler have vistnok baade hos Lapper og Nordmænd i det væsentlige været saadanne, som beskrives paa det omhandlede Sted i Chronicon Norvegiæ.
Naar der paa disse Steder tales om, at der udsendtes gandar for at indhente Kundskab, da stemmer dette temmelig nøje overens med, hvad der Chron. Norv. S. 4 nederste Linje siges om Lappernes prophetæ (ɔ: Troldkarle), at de per immundum spiritum, quem gandium vocitant, multis multa presagia ut eveniunt quandoque percunctati predicent, mindre derimod, som det synes, med hvad der Side 5, Linje 15–19 fortælles om en Troldkarls Død til Følge af hvad der var vederfaret hans gandius paa dens Fart, da man nemlig deraf maa slutte, at denne
- ↑ Fostbrœdra s. (Udg. af 1852) S. 96.
