i de cetinæ atque cervinæ formulæ cum loris et ondriolis, navicula etiam cum remis, hvormed den Runebombe var besat, hvorved den lappiske Troldkarl søgte at frembringe sin Ekstase; 2) at canna et calamus habitationes interdum malignorum spirituum sunt, hvilket svarer til Ordene: gandio in preacutas sudes transformato i Chron. Norv.; og 3) Ordet canna, der falder saa nær sammen med gandr, gandus, at man fristes til, om ikke i begge at se det samme Grundord, saa dog at anse canna for en Latinisering af gandr eller et tilsvarende Ord i et beslægtet germanisk Sprog, hvilken faldt saa meget lettere eller naturligere, som ikke allene begge Ords Betydning, men ogsaa deres Lyd falder paa det nærmeste sammen.
Naar det i Chron. Norv. heder, at Gandus eller Gandius brugte Hvaler, Rener m. m. til Befordringsmiddel, da maa dette, efter hvad der fortælles om, hvorledes det i et vist Tilfælde gik til, idetmindste tildels forstaaes saaledes, at den antog Skikkelse deraf, iførte sig deres ham, líki. Men dette er nu ikke andet, end hvad der ogsaa fortælles os i Sagaerne, og det paa en saadan Maade, at det ikke kan ansees for noget Lapperne saa ejendommeligt, at ikke ogsaa Nordmænd ligesaa vel som de kunde saaledes fare i hamför som hamhleypur. Hvor der fortælles om Harald Blaatand at hann bauð kungum manni fara í hamförum til Íslands ok freista hvat hann kunni segja honum, tilføjes der: Sá fór í hvals líki[1]. Her siges det nu ikke, at Troldkarlen var finsk eller lappisk; derimod siges det udtrykkeligen, at det var to Finner, som Ingemund sendte “eptir hlut sínum“, og som fik Rede
- ↑ Heimskr. 15125 (Olaf Trygvas. s. c. 37).
