for Inderne at sætte Djauspitar istedetfor Djaus, eller for Romerne at bruge de sammensatte Ord Jupiter (ɔ: Djupiter), Diespiter. Naar han i den til Hammarhemtningen svarende danske Vise[1] kaldes vor gamle Fader, eller de Svenske kalde ham Godgubben, Godfar, da giver jo ogsaa dette netop samme Betydning. Hertil svarer det ogsaa, naar Lapperne kalde ham ajeke, aččekaš[2] og Finnerne kalde ham ukko. Ja det forekommer mig endog sandsynligt, at der med den Gud, som Lapperne kalde Storjunkeren, ikke menes nogen anden, end den samme Þórr eller Horagales, og at dette Navn har en lignende Betydning, eller at dermed forbandtes en lignende Forestilling.
Som Þórr hos os, var ogsaa Tor, Torus, Horagales hos Lapperne den Gud, der antoges at frembringe Torden og Lynild. Forsaavidt falder han da sammen med Diermes og det endog i den Grad, at Lapperne synes at have brugt begge disse Navne iflæng om sin Tordengnd[3]. Det kunde derfor synes, som om Dierbmes var det oprindelige lappiske Navn, men Tor eller Horagales et Navn, som de havde laant fra Nordmændene eller de Svenske. Alligevel er jeg tilbøjeligst til at anse ogsaa Diermes for et Navn, de have laant fra disse, saa meget hellere som det aldeles ikke forekommer hos de med Lapperne nærmest beslægtede Folkeslag[4]. Bortkaster man Endelsen –es, der
- ↑ S. Grundtvig, Danm. g. Folkev. 1, 2.
- ↑ Schefferi Lapponia S. 106 (95), Friis, Lapp. Myth S. 69. Jvf. aija og atja i Lindahl & Öhrling Lexicon Lapponicum S. 4 b 26 a.
- ↑ Se Schefferi Lapponia S. 106 (95). K. Leem l. c. S. 468; M. A. Castréns Föreläsningar i Finsk Mytologi S. 49.
- ↑ Vistnok sammenholder Castrén l. c. S. 51 diermes med Ostjak. turm, Tschuvasch. tora, Estn. tara. Men det eneste af disse
