Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/185

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

de norske Lapper har været kaldt Horagales[1]. Ti at Horagales ikke er nogen anden end vor Þórr, og at selve Navnet ikke er noget andet end vort Torekar, derom kan der neppe være nogen Tvil. Karl, der i Udtalen ogsaa lyder dels Kar, dels Kall, svarer nemlig i Betydning aldeles til det lappiske gales, som vistnok ogsaa kun er en lappisk Form af det norske Karl, ligesom Hora eller, som det ogsaa heder, Ora, er en omdannelse af Þórr[2]. Kildal[3] opfører endog Thora Galles som den lappiske Navneform.

Om Þórr noget Sted i vore gamle Skrifter er kaldet karl, ved jeg ikke, med mindre man derfor skulde anse Begyndelsen af Harbarðsljóð, hvor Harbarð efter at være af ham kaldet sveinn, igjen kalder ham karl. Sikrere er det derimod, at han længe i Folkemunde har gaaet under Navnet Torekarl ikke allene hos os, men ogsaa i Sverige. Under dette Navn forekommer han saaledes i Visen “Hammarhemtningen“ hos Arwidson[4] og i flere norske Viser.[5] Fordi man tænkte sig ham som en ældre Husfader, laa det nemlig ligesaa nær for vore Forfædre at kalde ham Torekarl, som

  1. Leem Beskrivelse Side 411; Jessen om de norske Finners og Lappers hedenske Religion (bag ved Leems Beskrivelse) § 8; J. A. Friis, Lappisk Mythologi S. 67 fgg.
  2. Saaledes ere dædno (brugt om Tanaelven) og ædno (brugt om Altenelven) et og det samme Ord; jvf. Friis, Lapp. Grammatik S. 23 fg. og f. huopa af norsk þófi? efter V. Thomsen den got. Sprogklasses Indflydelse paa den finske, S. 56. 117. Saa er og efter Castrén Föreläsn. i Finsk Mytologi S. 102 Tellervo = Hillervo.
  3. Skand. Lit. S. Skr. 1807, 3die Aarg. 2det Bd. S. 453.
  4. Svenska fornsånger 1, 3.
  5. S. Grundtvig, Danmarks gamle Folkeviser I, 2. II, 634a. II, 644a efter H. Strøms “Anmærkninger til Søndmørs Beskrivelse“ i Ny Sml. af det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter, I (1784) S. 167 fg.