Sted i religiøs Retning, da udgik den naturligvis fra Kristendommen i den Skikkelse, som den til enhver Tid havde hos deres Naboer, opblandet som den da var med hedensk Overtro og Dyrkelse, dels saadan som havde sluttet sig til eller fulgt Kristendommen paa dens lange Vandring fra dens fjerne Hjemstavn, dels saadan som hjemmehørende i Norge eller Nordens Lande assimilerede sig med Kristendommen istedetfor at fortrænges af denne. Men derfor er det da ogsaa, hvor Spor af nordisk Hedendom kan paavises i Lappernes Gudelære eller Mytologi, yderst vanskeligt at afgjøre, hvorvidt Laanet er gjort fra vore kristne eller allerede fra vore hedenske Forfædre.
Efter at have gjort disse almindelige Bemærkninger skal jeg nu gaa over til at omhandle enkelte Tilfælde, hvori jeg med mere eller mindre Sikkerhed tror at kunne paavise Tilstedeværelsen af deslige Laan, og skal da begynde med det, som har sin oprindelige Rod i det nordiske Hedenskab.
Som en af de Afguder, hvilke Lapperne fordum dyrkede, nævner Schefferus[1] Torus eller Tor, Tordön, og ser man hen til de Gjerninger eller den Virksomhed, der tillagdes ham, den Maade, hvorpaa de forestillede sig ham, eller de Attributer, de tillagde ham, da viser dette i Forbindelse med selve Navnet, at vi her har for os Nordmændenes Þór, der dræber Trold (Lapponia S. 1076) dels med sin Hammer (Lapponia S. 107. 117) dels med sin Bue og slaar Ild. Af hvad Högström[2] beretter, kan man slutte, at denne Gud tildels ogsaa af de svenske ligesaavel som af
