den en Bestræbelse for at paatvinge dem den samme Kristendom, hvortil Russerne og de dem undergivne Kareler selv bekjendte sig.
Hvad enten nu Lapperne bleve kristnede af Nordmænd eller af Russer og Kareler, saa har det dog vistnok staaet saare smaat til med den Kristendom, der saaledes paa en Maade blev indført eller fik Fodfæste iblandt dem. Men endogsaa førend dette skete, kan det dog antages for en naturlig Følge af den Berørelse, hvori de kom eller stode med Kristendommens Bekjendere, at den for en Del kom til at paavirke dem saaledes, at kristelige Forestillinger fik Indpas hos dem og kom til at modificere deres religiøse Begreber og Anskuelser, dels ved at omdanne Folkets egne Forestillinger om deres nationale Guddomme og hvad dermed stod i Forbindelse til Overensstemmelse med Kristendommen, dels ved at forøge Gjenstandene for dets Kultus og de i Forbindelse dermed staaende Handlinger med nye, der laantes fra deres kristne Naboer[1]. Det kunde ikke være anderledes, end at jo disse, som staaende paa et højere Kulturtrin, maatte komme til at paavirke dem i denne som i flere andre Henseender, ligesom sporene af saadan Paavirkning kunne paavises i de Ord, som de have laant tilligemed Tingene, som dermed benævnedes. Forsaavidt en saadan Paavirkning fandt
- ↑ Dette er den samme Tingenes naturlige Gang, som førte dertil, at de hedenske Samojeder dyrke den russiske Helgen Nikolaus eller Nikola som en af deres Guder (se M. A. Castrén Nordiska resor och forskningar I, 247 jvf. III, 14. 314 fg.), og hvoraf man maa forklare sig vore hedenske Forfædres Skik at ausa barn vatni tilligemed Opkomsten eller Omdannelsen af deres Ygdrasilsmyte, og at Spanierne, da de begyndte at gjøre Optegnelser om de af dem undertvungne amerikanske Folkeslags Tro m. m., deri kunde finde en paafaldende Lighed med bibelske Fortællinger, europæiske og kristne Forestillinger.
