anden Opfatning, hvilke kunde synes at have Vægt. De nærmere Detaljer ved Snorres Beskrivelse skal efter hans Mening passe bedre paa en Dragen over Grundene end paa en Dragen over det næsten 4–Mil lange Eid ved Bulbjerg. Snorres Ord “de lossede Skibene“, “trak dem over Eidet og ladede dem igjen“ skal kun svare til “en almindelig i alle Lande brugt Udvej at bringe skibe over Revler og Grunde ved at losse dem“, men det skal være “en ualmindelig Udvej at anvende Losning, naar Skibe, allerhelst lette Skibe, skal trækkes over Land, hvis nogensinde en saadan Udvej har været brugt“. For at besvare denne Indvending, maa vi først gjøre os klart, hvad Snorre mener med Haralds lette Skibe (“lettiskip“). De nævnes aabenbart i Modsætning til de almindelige store Krigsskibe, Langskibene, der havde indtil et Par Hundrede Mands Besætning; det naturlige bliver da at ansee dem for almindelige Ledingsskibe. Nu brugtes i Viken til Ledingen kun “Tvitugsessur“[1], den mindste Sort Ledingsskibe, og mindre Skibe kunde Harald da umulig bruge til Færd over Kattegat. Tvitugsessur (Skibe med 20 Rorbænke ɔ: 40 Aarer) forudsætter en Bemanding af omkring 100 Mand og kan altsaa ikke være saa ganske smaa Skibe; som mindre end store Jagter kan vi ikke godt tænke os dem. Naar disse var ladede med Bytte og skulde over Eidet, vilde man saa først losse dem, eller vilde man trække dem over Land med Ladningen i? Nutildags bruger man hertillands vistnok sjelden at trække andet end mindre Baade overland, og da lader man ofte mindre Ladninger ligge i; men det følger af sig selv, at om det blir for tungt at trække Baaden med Ladning i, saa losser man først Baaden, trækker den afsted og bærer Ladningen efter; Sømænd har for mig erklæret, at en saadan Transportmaade
- ↑ Ældre Gulathingslov Cap. 315.
