hyppig gjort Uddrag af den. Foran den egentlige “Knutssaga“ har Forf. nu i Lighed med Snorres Skildring af de svenske Landskaber givet en dansk Landskabsbeskrivelse. Efter her at have beskrevet Jylland som den sydligste Del af Danmark – efter den almindelige islandske Opfatning – opregner han Bispedømmene, og efter Viborg staar: Limfjord heder (en Fjord) i Jylland, det er en stor Fjord, som gaar ind fra Nord[1] til Syd (ɔ: fra Øst til Vest); fra den nordre Del af Limfjorden er et smalt Eid vest til Havs, som heder Haraldseid, derover lod Kong Harald Sigurdssøn sine Skibe drage, da han undkom for Kong Sven“. En Del af Udtrykkene er her saa beslægtede med Snorres Ord, at man vil se, at de ligefrem er laante fra ham; kun Navnet Haraldseid er nyt, og da Sagnet selv ikke kjendes fra Danmark, kan man antage, at Navnet er opstaaet paa Island i Tiden mellem Snorre og Knytlingasagas Udgivelse. Udtryksmaaden “fra den nordre Del af Fjorden“[2] er ikke meget heldig; det gaar ikke godt an i en Fjord, som gaar fra Nord mod Syd, at tale om den nordre Del af Fjorden, thi naar der fra den skal gaa et smalt Eid til Havet i Vest, kan denne Del ikke ligge lige ved Indløbet. Men iallefald er det tydeligt, at Knytlingasaga ikke kan mene det Eid, der nu i Vest adskiller Vesterhavet fra Limfjorden (ved Harbo-øre), men et meget østligere, og da maa man ogsaa her stanse ved Eidet ved Bulbjerg.
- ↑ Udg. i Frnm. Sögur har utnorðri (Nordvest), men da Modsætningen alligevel er “Syd“, gjør man vistnok rettest i med Arne Magnussøns Udgave at læse “af norðri“ (fra Nord). Denne udmærkede Kjender af Oldliteraturen indsaa vistnok, at saaledes maatte en Islænding fra det 13de Aarhundrede have udtrykt sig.
- ↑ Man har vistnok ingen Ret til at oversætte “fjörðr norðanverðr“, som “den nordlige Side af Fjorden“.
